Skolestart

Først et par helt basisting om min skole, jeg har glemt at fortælle; jeg er en sophomore eller 10th grader, som er det andet år af High School (først er man freshman, så sophomore, dernæst junior og endelig senior). Jeg møder klokken otte og skolen slutter klokken kvart i tre. Men eftersom jeg har Volley Ball lige efter skole, er jeg først hjemme omkring fem. Hver skoletime varer 65 minutter, og der er ikke nogle pauser i mellem, kun lunch, som er efter tredje time og varer en halv time. Dette gælder alle dage på nær fredag, hvor timerne kun varer 50 minutter. Her ligger lunch mellem fjerde og femte time. Efter sidste time mødes man med sin advisory -gruppe og laver forskellige aktiviteter. Advisory fungerer lidt lige som en form for kontaktgruppe, det er ikke noget man selv vælger, og det er egentlig ikke en klasse som sådan. Vi laver ikke "skoleting", men snakker og lærer hinanden bedre at kende. Man bliver i sin advisory-gruppe gennem hele High School. Det betyder altså, at hvis man er sophomore, er der kun sophomore's i ens advisory, hvis man er senior er der kun senior's, og så videre.

Min første skoledag var tirsdag i sidste uge. På trods af at min skole er meget lille, er det allerede lykkedes mig at fare vild op til flere gange. Efter hver time har vi fire minutter til at hente vores bøger og hæfter i vores locker's og komme til time. Mit locker er på overetagen og alle mine timer er på underetagen, så det kan godt være lidt stressende. Og her tolererer læreren ikke, hvis man kommer for sent. Der er ikke nogen undskyldning, der er i orden, det gælder heller ikke, hvis man kommer for sent om morgenen. Det er bare ikke acceptabelt. Man har en helt anden form for respekt for læreren end i Danmark, men på trods af det, er lærerens og elevens forhold til hinanden meget afslappet. Men der er nok mest fordi - i følge mine værtssøstre - min skole er meget lille, og aller derfor kender hinanden.
Der er allerede kommet en ændring i mit skema; i stedet for Construction tager jeg nu Intro to Agriculture, som er en klasse, hvor man lærer alle basisting inden for landbrug.
Alt er meget anderledes, man skal lige vænne sig til det hele - især det, at der ikke er nogen frikvarter, er ret underligt.
Det hele er meget som på film, især lunch, hvor man står i kø i en evighed, kommer op til disken, tager bakke og bestik, og får klasket et eller andet på sin bakke. Det foregår i gymnastiksalen, hvor der er stillet en masse borde op. Folk sidder ikke så meget i "grupper", alle stile er mixet, men det er sikkert igen fordi, min skole er ret lille.
Jeg skal nok tage et par billeder af det hele og lægge dem ind.

Skole og Volley Ball

Først lidt info om min skole; den er lidt anderledes, da den har speciale i Agriculture (landbrug), og derfor kan jeg vælge nogle lidt sjove fag. Jeg var opppe på skolen og lave mit skema, og jeg har prøvet at vælge så mange sjove fag som muligt. Her er mit skema for alle tre trimestrer:

Der er nogle "usædvanlige " fag, og her er hvad de forskellige går ud på:

Metals & Welding = Metalstøbning - man kan lave lige, hvad man har lyst til

Construction = at bygge ting, Emily fortalte, at de sidste år havde bygget et WC (!!!)

Food Micro = En form for madkemi

Biology Technology = Genteknologi

Greenhouse = Drivhus

Jeg er begyndt at spille Volley Ball. Der er træning mandag til torsdag fra klokken tre til fem. Fordi min skole er så lille, behøver man ikke at gå til try out's for at starte til an sport - hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg ingen erfaring har, når det kommer til Volley Ball. Det er ret intensivt, og de andre er ret gode. Men det er også sjovt, og jeg er meget glad for, jeg er startet.

Wisconsin og mit værelse

Fredag aften kørte vi til Wisconsin, hvor familien har et farm-house - det er lidt lige som et sommerhus. Grunden er gigantisk. Det er så smukt og så hyggeligt.
Lørdag tog vi til byfest. Det er en meget lille by, og der er ikke så meget der, men alle var samlet på gaden, og så var der telte med underholdning. Hen på eftermiddagen kørte vi til Eau Claire, hvor min hostmom's mor og far bor og en af hendes brødre med familie bor. Vi kørte tilbage til farmen sent, og så lavede bål og lå og kiggede på stjerner. Jeg fik min første smore, som er en ristet skumfidus lagt ind i mellem to kiks sammen med en plade chokolade. De hedder smore's, fordi når du først har taget én, vil du have some more = s'more.
Nu er vi hjemme i Shoreview igen. Vedlagt er her et par billeder af mit værelse:

Rejse og ankomst

Endelig sidder jeg i USA. Jeg har været her i tre dage, og det hele føles stadig uvirkeligt, men rigtig godt.

Rejsen begyndte tirsdag nat, omkring midnat hvor far og jeg kørte til Kastrup lufthavn. Der skulle vi møde klokken 3.30. Os YFU'er gik samlet ned for at checke ind. Jeg havde fire kilo i overvægt, men heldigvis var automaten i stykker, så jeg skulle ikke betale for de ekstra kilo. Flyet lettede klokken seks, og det hele føltes så urealistisk, som om det i virkeligheden bare var en drøm. Vi fløj til Frankfurt og derefter til Chicago, og derfra skulle vi selv finde ud af at komme videre. Det er stadig et mirakel, at jeg rent faktisk nåede frem.

Sådan her så min gate ud - 31 grader!

Jeg blev hentet i lufthavnen af hele familien, og de havde alle sammen taget sjove hatte og solbriller på. Jeg fik den varmeste velkomst man kunne tænke sig, og efter at have hentet min baggage drog vi mod bilen, hvor der ventede sushi til mig.

Inden vi kørte hjem, tog vi i kirke, fordi Emily og Jessica skulle fortælle historier fra deres missionary trips. Det var helt vildt at opleve, for deres kirke er så meget anderledes fra den danske. Alle var engageret, og de voksne jokede med hinanden og de unge. Det var meget lidt formelt. Efter at have fortalt sin historie, præsenterede hun mig for alle, og da det hele var ovre, kom en dansk kvinde op til mig og fortalte, at hun har levet i Minnesota i skesten år. Trods jeg kun havde været i USA i få timer, var det virkelig underligt at tale og høre nogen tale dansk.

Jeg mødte en masse mennesker - blandt andet lederen af turene, og de virkede alle rigtig søde.

Omkring en ni-ti-tiden tog vi hjem. Over alt i huset var der små skilte, hvor der stod "Welcome home, Amanda". Jeg har fået mit eget værelse, og de har dekoreret det og hængt billeder af min familie og venner op.

Lige nu sidder jeg i familiens "farm" i Wisconsin. Her er helt ekstremt flot og hyggeligt. Der kommer et indlæg inden længe med billeder af mit værelse og huset.

Afskedsfest og værtsfamilie

I dag holdt jeg afskedsfest for familie og venner. Det var ret hårdt, men jeg trøster mig ved tanken om, at jeg jo selvfølgelig kommer til at se dem alle sammen igen - og sikkert før jeg ved af det. Mine forældre holdt en tale, og pludselig og helt uventet fortalte min mor, at jeg og mine forældre netop i dag, mens jeg var på arbejde, modtog en mail fra YFU. Jeg har (endelig) fået en familie! Jeg skal bo i Minnesota i en forstad til hovedstaden St. Paul. Familien består en af en mor, Andrea, en far, Dean og tre børn - Peter, Emily og Jessica på henholdsvis 12, 15 og 17. Det kunne ikke blive bedre! Min skole hedder AFSA High School - Academy For Sciences And Agriculture, og der går omkring 210 elever. Jeg havde absolut ingen anelse om noget, og det var så uventet. Jeg er så ovenud glad lige nu, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.

P.S. I forrige indlæg skulle der selvfølgelig stå, at jeg rejser om to og ikke en uge. Ups!

Første indlæg!

I dag er der præcis en uge til, at mine fødder ikke længere er solidt plantet i den danske jord; tirsdag den 23. august flytter jeg nemlig til USA for at bo og gå i skole der i elleve måneder. Det har længe været min drøm, og organisationen YFU (Youth For Understanding) har fået den til at gå i opfyldelse. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke helt specifikt, hvor jeg skal bo - jeg har kun fået et område (Heartland District), som dækker over staterne Wisconsin, Illinois, Missouri, Kansas, Iowa, Minnesota, Nebraska, South Dakota og North Dakota.

´

Her er et kort over USA, hvor Heartland District er indrammet med sort tusch

Bloggen her skal bruges som en form for dagbog - eller måske nærmere en logbog, så jeg kan holde mine venner og familie opdaterede, men alle er selvfølgelig velkomne til at følge mig og mit liv in the states.

Forhåbentligt ved jeg en smule mere, når jeg skriver igen!