JEG ER TILBAGE

Uh, det er lang tid siden! Jeg kan slet ikke fatte, at tiden går så hurtigt. Beklager, at jeg ikke har fået opdateret bloggen, men jeg har haft så travlt de sidste par måneder.
Nå, men der er sket en hel masse:

I enten slutningen af oktober eller starten af november var jeg på National FFA Convention. Min skole har jo som sagt meget at gøre med landbrug (hehehe), og derfor bliver man automatisk medlem af the FFA Organization, når man er en student på AFSA. FFA (stod for Future Farmers of America, men hedder nu bare the National FFA Organization, fordi at arbejde med landbrug ikke er ensbetydende med at være en "farmer" - faktisk kan landbrug forbindes med stort set alt) har rigtig meget at gøre med vores skole, og hver måned holder vi et FFA møde som friday-activity. Nå, men i hvert fald var jeg på national convention i Indianapolis, Indiana sammen med 50.000 andre high-schoolers fra hele USA. Det var helt vildt sjovt, for når man deltager i noget, der har med FFA at gøre, skal man have offical dress på (sorte "dress pants"/knælang sort nederdel med sorte nylonstrømper, hvid skjorte, FFA slips for drenge og FFA scarf for piger, og FFA jacket, hvor der på forsiden er broderet navn og på bagsiden broderet stat og skole), så vi så folk fra alle stater. UH UH UH, det minder mig om noget sjovt; på Urban Outfitters online shopping kan man finde en FFA jacket, som de sælger som über-fint vintage-clothing for 180$ eller sådan noget - det er altså rimelig cool, når jeg har min helt egen med navn og det hele for 60$.

Det var en rigtig god tur - og det vidste jeg allerede, det ville blive, da vi i bussen klokken seks om morgenen lagde ud med at se en film, der hed Mr. Mom - åha, jeg griner stadig indeni af den titel. Der var ingen andre, der syntes, det var så sjovt som mig, men jeg ved, at fem helt bestemte personer havde grint lige så meget, hvis de havde været der.

_________________________________________________________________________________

I begyndelsen af december endte første trimester, så derfor blev hele min hverdag forandret. Jeg har et helt nyt skema nu, som hedder US History A, Algebra 1, Intro To Agriculture, Biology Technology (Bio Tech) og Journalism. Er rigtig glad for mit nye skema, men daaaaaaaamn, Bio Tech er svært. Tror jeg har et D.

Heldigvis er vores lunch schedule det samme, så jeg har stadig lunch med juniors, hvilket er heldigt, for stort set alle mine venner er juniors.

Og alle dem, der tænker, de har det hårdt i skolen - Danmark er INGENTING. Her får vi omkring tre-fem dage til at skrive en stil, lektier hver dag, og man kan altså ikke lige springe en matematik-aflevering over, for alt tæller, alt bliver gradet.

_________________________________________________________________________________

December har været ret underlig i år, jeg har ikke rigtig været i julestemning. Havde godt nok fået tilsendt Jesus og Josefine, en pakkekaldender til hele værtsfamilien (inklusiv mig) og et peppernødde-kit. Det er vel bare fordi, det hele er så anderledes. Vi har en kæmpe mangel på sne - Minnesota's vintre er jo rigtig, rigtig slemme, og vi burde have mange inches sne, men i løbet af måneden har vi kun haft omkring en inch, og det var væk efter et par dage.

Heldigvis har min værtsfamilie et ægte træ af gran og ikke plastik, og det har stået fremme siden slutningen af november. I stedet for levende lys er det dækket af lyskæder, så det blinker fint rødt og pink og grønt og blåt og gult. Jeg kan nu bedre lide danske juletræer.

Jeg lavede peppernødder for omkring en uge siden - manner, det er meget arbejde. Lavede først en portion, der blev rigtig fin, men den var ligesom lidt for gul, og så gik det op for mig, at jeg havde glemt at komme krydderier i - og det var efter den var helt æltet sammen. Den endte i skraldespanden - farvel til et kilo mel og sukker - og jeg måtte starte forfra. DET TAGER LANG TID AT TRILLE ET KILO PEPPERNØDDE-DEJ, til jeres information. Var ikke engang færdig, da det var midnat, og resten af dejen ligger stadig i køleskabet. Hehehe. Men igen, jeg er cirka lige så godt til at lave mad, som jeg er til at ridde, og jeg har aldrig i mit liv siddet på en hest.

Jeg fik juleferie den 22. december, og dagen efter tog vi nord på for at besøge min værtsfars familie. Vi åbnede et par gaver samme aften - jeg fik sokker og gavekort til iTunes.

Juleaftensdag tog vi hjem igen. Vi spiste fin middag - steaks og bagte kartofler, så det var ikke specielt julet - og jeg åbnede gaver fra Danmark (TAK til familie + Henrik, Karin, Sigrid og Gustav. I er skønne!). Klokken elleve om aftenen tog vi i kirke, og da vi kom hjem, gik vi alle i seng. Omkring klokken otte næste morgen stod vi op (mine værtsforældre har en regel om, at man ikke må vække folk før da). Inden vi åbnede gaver, åbnede vi vores julesokker, hvor der var alt muligt godt - blandt andet et Zhu Zhu Pet. Jeg har kaldt min Larry. Larry er sød. Elsker den lige hamster. Og så begyndte vi at åbne gaverne under træet. Der var en meget mystisk en til mig, som var en lille, tynd kuvert, hvor der stod "To Amanda, open @ 9.20". Da klokken endelig blev tyve minutter over ni, flåede jeg den næsten op. Det var et lille "clue", der sendte mig af sted på skattejagt efter flere clues rundt i huset - jeg nåede helt ud til the chickens - og det sidste clue fandt jeg i garagen. Det var en minikuffert, som jeg skulle tage med ind i stuen og åbne. Da jeg så kom ind i stuen, sad min værtsmor med en computer, og der på computerskærmen var min far, mor og lillebror, som sad og vinkede. Jeg nåede lige at sige et "Ej!". Og så skulle jeg åbne kufferten. En rejsepude, en surfer-barbiedukke, et rejsekit med shampoo og sæbe, en solcreme, samt en masse andet mystisk var, hvad jeg fandt. Og så sagde Jonathan: "Amanda, du skal til Florida." Så jeg skal til Florida og mødes med min mor og far og Jonathan til februar. Min værtsmor og værtssøster, Emily, har snakket med mine forældre og arrangeret det hele -det er så vildt. Jeg blev virkelig rørt. Det var helt fantastisk.

Senere samme aften tog vi til Eau Claire og besøgte min værtsmors forældre - de bor begge på ældrehjem, så vi mødtes hos bedstemorens værelse, hvor vi spiste svenske kødboller og salat. Og så åbnede vi gaver, igen! Jeg har fået en masse skønne ting, blandt andet nattøj, den nye Florence + the Machine CD, gavekort og en masse andet. Og selvfølgelig har jeg også givet mig selv en RIGTIG STOR julegave fra Urban Outfitters, da vi i forgårs var i the Mall of America. Hehehe, jeg er så sød og rar (mod mig selv).

_________________________________________________________________________________

Det har været en virkelig god og - selvfølgelig - anderledes jul.

Lige nu er vi i vores farm i Wisconsin, og her skal vi også holde nytår.

Jeg håber, at alle derhjemme har haft en god jul - sender alle en masse mentale julekort og kram, det må kompensere for de kort og breve, som stadig ligger på køkkenbordet og venter på at blive sendt.

_________________________________________________________________________________

P.S.

Den her del må godt skippes, men den er altså meget vigtig for mig:

Her er en liste over alle de smukke ting, jeg i løbet af disse fire måneder, har givet mit gavmilde jeg: tre par sko (Vans, Dr. Martens og et par hvide herresko-lignende nogle med hvid plateau-hæl), MANGE striktrøjer - både nogle, der er cropped, og nogle der er oversize, og så er der også nogle mere cardigan-agtige nogle, lædershorts, øreringe, et turban-agtigt hovedbånd (ved godt det ikke hedder hovedbånd, men kan ikke lige sige det rigtige ord), et ur, hvor remmen er ekstra lang, så det går dobbelt om håndledet - det er sort og guld og meget, meget smukt, t-shirts, kjoler - MEGET SMUKKE kjoler, som jeg lige må vise, når jeg kommer hjem og kan tage billeder af dem, og en masse andet godt. Har også købt rigtig meget nattøj. Åh, livet er godt.

_________________________________________________________________________________

P.P.S

JEG ER BLEVET KLIPPET. Meget kort og med etager og pandehår. Får mig sådan cirka til at se fem år yngre ud. Men jeg klarer den, hehehe.

Her er et billede af mit torsdags-jeg, der slet ikke viser mit hår sådan, som det ser ud, men HA! det er jo en herlig fordel ved, at I kun kan se mig i 2D webcam version.

Hehehe, har en af mine striktrøjer på. Låfeee

Og det er, hvad jeg har at sige til jer.

I have stepped across the Mississippi River

Sidste weekend tog vi på camping i RV'en i Itasca. Der var ingen skole fredag, da skolen holdte forældre-lærer-møder (hvilket her betyder, at torsdag kun var en halv dag, og fredag var en fridag - det' læks). Så vi tog afsted tidligt torsdag aften og var fremme lidt før midnat. Vi campede den første nat i en park/skov. Fredag morgen fik jeg min fødselsdagskage, som vi spiste til morgenmad. Den park, som vi overnattede i, er der, hvor Mississippi River'en begynder, så senere på dagen gik vi en tur, og så gik vi over Mississippi River'en. Og så fik jeg denne her award:

Bær over med mit herlige morgenansigt

Senere på dagen tog vi ind til byen, hvor vi fandt en kæmpe nattøjsbutik. Min værtsmor købte en one-piece nattøjsdragt i pink og lyserød med butt-flaps til mig. Mit liv er nu fuldkomment. Seriøst.

Om aftenen fandt vi en ny campingplads, hvor vi overnattede. Næste morgen, da jeg skulle finde campingpladsens shower-sted, for jeg vild og vandrede rundt alene i en kæmpe skov i min nye natdragt. Sagde jeg, at den har butt-flaps? Åh ja. Triste og pinlige tider, venner

_________________________________________________________________________________

Sådan helt generelt så er livet her i Minnesota helt fantastisk. Jeg ligger i min seng og chiller til Bombay Bicycle Club og lige nu er mine største bekymringer, hvornår jeg skal tage mit ugentlige to-timers karbad, og hvad jeg skal spise til frokost.

Uh, by the way, jeg er sikker på, at samtlige sætninger i det her indlæg og de kommende er lidt mystiske, for jeg er begyndt at glemme, hvordan man konstruerer sætninger på dansk.

Langt indlæg! Og billeder...

Jeg er ked af, at der går så lang tid mellem mine indlæg, men hey - intet nyt er godt nyt.

Først; her er et par billeder af min skole:

Mit locker - jeg har fået et fancy lille klistermærke, fordi jeg er på Volley Ball-holdet

Computerområde -bliver mest brugt til Study Hall (lektielæsning)

Man sætter sit aftryk på denne væg, hvis man gennemfører Intro to Agriculture-klassen

Min matematik-klasse. Billedet viser det ikke rigtig, men klasselokalerne er meget personligt indrettet med masser af dekorationer.

Igen min matematik-klasse

_________________________________________________________________________________

Mall of America / SPAM

I Minnesota er USA's største mall - og det er kun en halv times kørsel fra hvor, jeg bor. Så en lørdag eftermiddag for et par uger siden fik jeg ganske snedigt lusket det store spørgsmål ind i samtalen; hvornår vi egentlig skulle til Mall of America. Min værtsfamilie svarede, at det skulle vi nok komme til en dag, og så snakkede vi ikke rigtig mere om det. Så lidt senere kaldte min værtsmor på mig og sagde, at vi ville tage på SPAM-museum. SPAM er kød på dåse - jep du læste rigtigt, et museum for kød på dåse. Jeg fik at vide, at jeg hellere måtte tage min pung med mig, for museumet har en souvenir-shop. Og så kørte vi alle seks af sted,  jeg i fuld overbevisning om, at vi skulle ud og se på kød. Det var først, da vi kørte ind på parkeringspladsen, at jeg lagde mærke til, at der på bygningen stod Mall of America. Åh, det var et lykkeligt øjeblik!

Og så tilbragte vi mange glade timer der. Jeg fandt en stor Urban Outfitters. Det var smukt.

Midt i mall'et var der en stor forlystelsespark - det siger bare lidt om størrelsen.

_________________________________________________________________________________



Min fødselsdag!

I fredags havde jeg min sweet sixteen! Dagen begyndte med fødselsdagssang og kram. Så sagde mine værtssøstre, at vi skulle tage afsted tidligere (jeg troede, at det var fordi dagens skoledag var en smule anderledes - i stedet for at have timer, skulle vi ud og lave velgørenhedsarbejde), og pludselig havde vi ikke tid til morgenmad. Men så overraskede de mig med at køre forbi Caribou Coffee, som er lidt lige som Starbucks, hvor vi spiste morgenmad og drak kaffe. Derefter kørte vi op på skolen, og så tog vi med vores advisory videre for at lave velgørenhedsarbejde. Min advisory-gruppe skulle hjælpe til ved en juletræsfarm, så vi hjalp med at sætte prisskilte på træerne og fælde dem. Efter nogle timer med det, er man altså rimelig udmattet!

Senere på aftenen gik vi på japansk restaurant, hvor vi fik sushi og noget andet lækkert japansk mad, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Der fik jeg gaver - en Bon Iver plade (plade som i LP), en halskæde med vedhæng, hvor der var indgraveret "Sisters" - vi har hver især en, Jessica og Emily og mig, slik (Reese's og Twizzlers, LÆKS), nattøj, en hættetrøje, hvor min værtsmor har broderet "Minnesota" og neden under det amerikanske flag ved siden af det danske samt 2011-2012, og så står mit efternavn bagpå, et tæppe, et gavekort til Mall of America med Jessica og en dåse SPAM kød.

Mit SPAM kød. Er lidt bange for at åbne den... By the way, man kan lige se lidt af min hættetrøje

Jeg havde en vidunderlig dag og blev fejret rigtig godt!

_________________________________________________________________________________

Lille opdatering; jeg har skiftet fra Advanced Biology til Science Fiction (en "litteraturklasse"/engelsk-klasse). Det var alt for svært, så jeg er glad for, at jeg har skiftet.

Skolestart

Først et par helt basisting om min skole, jeg har glemt at fortælle; jeg er en sophomore eller 10th grader, som er det andet år af High School (først er man freshman, så sophomore, dernæst junior og endelig senior). Jeg møder klokken otte og skolen slutter klokken kvart i tre. Men eftersom jeg har Volley Ball lige efter skole, er jeg først hjemme omkring fem. Hver skoletime varer 65 minutter, og der er ikke nogle pauser i mellem, kun lunch, som er efter tredje time og varer en halv time. Dette gælder alle dage på nær fredag, hvor timerne kun varer 50 minutter. Her ligger lunch mellem fjerde og femte time. Efter sidste time mødes man med sin advisory -gruppe og laver forskellige aktiviteter. Advisory fungerer lidt lige som en form for kontaktgruppe, det er ikke noget man selv vælger, og det er egentlig ikke en klasse som sådan. Vi laver ikke "skoleting", men snakker og lærer hinanden bedre at kende. Man bliver i sin advisory-gruppe gennem hele High School. Det betyder altså, at hvis man er sophomore, er der kun sophomore's i ens advisory, hvis man er senior er der kun senior's, og så videre.

Min første skoledag var tirsdag i sidste uge. På trods af at min skole er meget lille, er det allerede lykkedes mig at fare vild op til flere gange. Efter hver time har vi fire minutter til at hente vores bøger og hæfter i vores locker's og komme til time. Mit locker er på overetagen og alle mine timer er på underetagen, så det kan godt være lidt stressende. Og her tolererer læreren ikke, hvis man kommer for sent. Der er ikke nogen undskyldning, der er i orden, det gælder heller ikke, hvis man kommer for sent om morgenen. Det er bare ikke acceptabelt. Man har en helt anden form for respekt for læreren end i Danmark, men på trods af det, er lærerens og elevens forhold til hinanden meget afslappet. Men der er nok mest fordi - i følge mine værtssøstre - min skole er meget lille, og aller derfor kender hinanden.
Der er allerede kommet en ændring i mit skema; i stedet for Construction tager jeg nu Intro to Agriculture, som er en klasse, hvor man lærer alle basisting inden for landbrug.
Alt er meget anderledes, man skal lige vænne sig til det hele - især det, at der ikke er nogen frikvarter, er ret underligt.
Det hele er meget som på film, især lunch, hvor man står i kø i en evighed, kommer op til disken, tager bakke og bestik, og får klasket et eller andet på sin bakke. Det foregår i gymnastiksalen, hvor der er stillet en masse borde op. Folk sidder ikke så meget i "grupper", alle stile er mixet, men det er sikkert igen fordi, min skole er ret lille.
Jeg skal nok tage et par billeder af det hele og lægge dem ind.

Skole og Volley Ball

Først lidt info om min skole; den er lidt anderledes, da den har speciale i Agriculture (landbrug), og derfor kan jeg vælge nogle lidt sjove fag. Jeg var opppe på skolen og lave mit skema, og jeg har prøvet at vælge så mange sjove fag som muligt. Her er mit skema for alle tre trimestrer:

Der er nogle "usædvanlige " fag, og her er hvad de forskellige går ud på:

Metals & Welding = Metalstøbning - man kan lave lige, hvad man har lyst til

Construction = at bygge ting, Emily fortalte, at de sidste år havde bygget et WC (!!!)

Food Micro = En form for madkemi

Biology Technology = Genteknologi

Greenhouse = Drivhus

Jeg er begyndt at spille Volley Ball. Der er træning mandag til torsdag fra klokken tre til fem. Fordi min skole er så lille, behøver man ikke at gå til try out's for at starte til an sport - hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg ingen erfaring har, når det kommer til Volley Ball. Det er ret intensivt, og de andre er ret gode. Men det er også sjovt, og jeg er meget glad for, jeg er startet.

Wisconsin og mit værelse

Fredag aften kørte vi til Wisconsin, hvor familien har et farm-house - det er lidt lige som et sommerhus. Grunden er gigantisk. Det er så smukt og så hyggeligt.
Lørdag tog vi til byfest. Det er en meget lille by, og der er ikke så meget der, men alle var samlet på gaden, og så var der telte med underholdning. Hen på eftermiddagen kørte vi til Eau Claire, hvor min hostmom's mor og far bor og en af hendes brødre med familie bor. Vi kørte tilbage til farmen sent, og så lavede bål og lå og kiggede på stjerner. Jeg fik min første smore, som er en ristet skumfidus lagt ind i mellem to kiks sammen med en plade chokolade. De hedder smore's, fordi når du først har taget én, vil du have some more = s'more.
Nu er vi hjemme i Shoreview igen. Vedlagt er her et par billeder af mit værelse:

Rejse og ankomst

Endelig sidder jeg i USA. Jeg har været her i tre dage, og det hele føles stadig uvirkeligt, men rigtig godt.

Rejsen begyndte tirsdag nat, omkring midnat hvor far og jeg kørte til Kastrup lufthavn. Der skulle vi møde klokken 3.30. Os YFU'er gik samlet ned for at checke ind. Jeg havde fire kilo i overvægt, men heldigvis var automaten i stykker, så jeg skulle ikke betale for de ekstra kilo. Flyet lettede klokken seks, og det hele føltes så urealistisk, som om det i virkeligheden bare var en drøm. Vi fløj til Frankfurt og derefter til Chicago, og derfra skulle vi selv finde ud af at komme videre. Det er stadig et mirakel, at jeg rent faktisk nåede frem.

Sådan her så min gate ud - 31 grader!

Jeg blev hentet i lufthavnen af hele familien, og de havde alle sammen taget sjove hatte og solbriller på. Jeg fik den varmeste velkomst man kunne tænke sig, og efter at have hentet min baggage drog vi mod bilen, hvor der ventede sushi til mig.

Inden vi kørte hjem, tog vi i kirke, fordi Emily og Jessica skulle fortælle historier fra deres missionary trips. Det var helt vildt at opleve, for deres kirke er så meget anderledes fra den danske. Alle var engageret, og de voksne jokede med hinanden og de unge. Det var meget lidt formelt. Efter at have fortalt sin historie, præsenterede hun mig for alle, og da det hele var ovre, kom en dansk kvinde op til mig og fortalte, at hun har levet i Minnesota i skesten år. Trods jeg kun havde været i USA i få timer, var det virkelig underligt at tale og høre nogen tale dansk.

Jeg mødte en masse mennesker - blandt andet lederen af turene, og de virkede alle rigtig søde.

Omkring en ni-ti-tiden tog vi hjem. Over alt i huset var der små skilte, hvor der stod "Welcome home, Amanda". Jeg har fået mit eget værelse, og de har dekoreret det og hængt billeder af min familie og venner op.

Lige nu sidder jeg i familiens "farm" i Wisconsin. Her er helt ekstremt flot og hyggeligt. Der kommer et indlæg inden længe med billeder af mit værelse og huset.

Afskedsfest og værtsfamilie

I dag holdt jeg afskedsfest for familie og venner. Det var ret hårdt, men jeg trøster mig ved tanken om, at jeg jo selvfølgelig kommer til at se dem alle sammen igen - og sikkert før jeg ved af det. Mine forældre holdt en tale, og pludselig og helt uventet fortalte min mor, at jeg og mine forældre netop i dag, mens jeg var på arbejde, modtog en mail fra YFU. Jeg har (endelig) fået en familie! Jeg skal bo i Minnesota i en forstad til hovedstaden St. Paul. Familien består en af en mor, Andrea, en far, Dean og tre børn - Peter, Emily og Jessica på henholdsvis 12, 15 og 17. Det kunne ikke blive bedre! Min skole hedder AFSA High School - Academy For Sciences And Agriculture, og der går omkring 210 elever. Jeg havde absolut ingen anelse om noget, og det var så uventet. Jeg er så ovenud glad lige nu, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.

P.S. I forrige indlæg skulle der selvfølgelig stå, at jeg rejser om to og ikke en uge. Ups!

Første indlæg!

I dag er der præcis en uge til, at mine fødder ikke længere er solidt plantet i den danske jord; tirsdag den 23. august flytter jeg nemlig til USA for at bo og gå i skole der i elleve måneder. Det har længe været min drøm, og organisationen YFU (Youth For Understanding) har fået den til at gå i opfyldelse. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke helt specifikt, hvor jeg skal bo - jeg har kun fået et område (Heartland District), som dækker over staterne Wisconsin, Illinois, Missouri, Kansas, Iowa, Minnesota, Nebraska, South Dakota og North Dakota.

´

Her er et kort over USA, hvor Heartland District er indrammet med sort tusch

Bloggen her skal bruges som en form for dagbog - eller måske nærmere en logbog, så jeg kan holde mine venner og familie opdaterede, men alle er selvfølgelig velkomne til at følge mig og mit liv in the states.

Forhåbentligt ved jeg en smule mere, når jeg skriver igen!