I dag er der præcis en uge til, at mine fødder ikke længere er solidt plantet i den danske jord; tirsdag den 23. august flytter jeg nemlig til USA for at bo og gå i skole der i elleve måneder. Det har længe været min drøm, og organisationen YFU (Youth For Understanding) har fået den til at gå i opfyldelse. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke helt specifikt, hvor jeg skal bo - jeg har kun fået et område (Heartland District), som dækker over staterne Wisconsin, Illinois, Missouri, Kansas, Iowa, Minnesota, Nebraska, South Dakota og North Dakota.
Her er et kort over USA, hvor Heartland District er indrammet med sort tusch
Bloggen her skal bruges som en form for dagbog - eller måske nærmere en logbog, så jeg kan holde mine venner og familie opdaterede, men alle er selvfølgelig velkomne til at følge mig og mit liv in the states.
Forhåbentligt ved jeg en smule mere, når jeg skriver igen!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar