mandag den 12. september 2011

Skolestart

Først et par helt basisting om min skole, jeg har glemt at fortælle; jeg er en sophomore eller 10th grader, som er det andet år af High School (først er man freshman, så sophomore, dernæst junior og endelig senior). Jeg møder klokken otte og skolen slutter klokken kvart i tre. Men eftersom jeg har Volley Ball lige efter skole, er jeg først hjemme omkring fem. Hver skoletime varer 65 minutter, og der er ikke nogle pauser i mellem, kun lunch, som er efter tredje time og varer en halv time. Dette gælder alle dage på nær fredag, hvor timerne kun varer 50 minutter. Her ligger lunch mellem fjerde og femte time. Efter sidste time mødes man med sin advisory -gruppe og laver forskellige aktiviteter. Advisory fungerer lidt lige som en form for kontaktgruppe, det er ikke noget man selv vælger, og det er egentlig ikke en klasse som sådan. Vi laver ikke "skoleting", men snakker og lærer hinanden bedre at kende. Man bliver i sin advisory-gruppe gennem hele High School. Det betyder altså, at hvis man er sophomore, er der kun sophomore's i ens advisory, hvis man er senior er der kun senior's, og så videre.

Min første skoledag var tirsdag i sidste uge. På trods af at min skole er meget lille, er det allerede lykkedes mig at fare vild op til flere gange. Efter hver time har vi fire minutter til at hente vores bøger og hæfter i vores locker's og komme til time. Mit locker er på overetagen og alle mine timer er på underetagen, så det kan godt være lidt stressende. Og her tolererer læreren ikke, hvis man kommer for sent. Der er ikke nogen undskyldning, der er i orden, det gælder heller ikke, hvis man kommer for sent om morgenen. Det er bare ikke acceptabelt. Man har en helt anden form for respekt for læreren end i Danmark, men på trods af det, er lærerens og elevens forhold til hinanden meget afslappet. Men der er nok mest fordi - i følge mine værtssøstre - min skole er meget lille, og aller derfor kender hinanden.
Der er allerede kommet en ændring i mit skema; i stedet for Construction tager jeg nu Intro to Agriculture, som er en klasse, hvor man lærer alle basisting inden for landbrug.
Alt er meget anderledes, man skal lige vænne sig til det hele - især det, at der ikke er nogen frikvarter, er ret underligt.
Det hele er meget som på film, især lunch, hvor man står i kø i en evighed, kommer op til disken, tager bakke og bestik, og får klasket et eller andet på sin bakke. Det foregår i gymnastiksalen, hvor der er stillet en masse borde op. Folk sidder ikke så meget i "grupper", alle stile er mixet, men det er sikkert igen fordi, min skole er ret lille.
Jeg skal nok tage et par billeder af det hele og lægge dem ind.

fredag den 2. september 2011

Skole og Volley Ball

Først lidt info om min skole; den er lidt anderledes, da den har speciale i Agriculture (landbrug), og derfor kan jeg vælge nogle lidt sjove fag. Jeg var opppe på skolen og lave mit skema, og jeg har prøvet at vælge så mange sjove fag som muligt. Her er mit skema for alle tre trimestrer:


Der er nogle "usædvanlige " fag, og her er hvad de forskellige går ud på:
Metals & Welding = Metalstøbning - man kan lave lige, hvad man har lyst til
Construction = at bygge ting, Emily fortalte, at de sidste år havde bygget et WC (!!!)
Food Micro = En form for madkemi
Biology Technology = Genteknologi
Greenhouse = Drivhus


Jeg er begyndt at spille Volley Ball. Der er træning mandag til torsdag fra klokken tre til fem. Fordi min skole er så lille, behøver man ikke at gå til try out's for at starte til an sport - hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg ingen erfaring har, når det kommer til Volley Ball. Det er ret intensivt, og de andre er ret gode. Men det er også sjovt, og jeg er meget glad for, jeg er startet.