Endelig sidder jeg i USA. Jeg har været her i tre dage, og det hele føles stadig uvirkeligt, men rigtig godt.
Rejsen begyndte tirsdag nat, omkring midnat hvor far og jeg kørte til Kastrup lufthavn. Der skulle vi møde klokken 3.30. Os YFU'er gik samlet ned for at checke ind. Jeg havde fire kilo i overvægt, men heldigvis var automaten i stykker, så jeg skulle ikke betale for de ekstra kilo. Flyet lettede klokken seks, og det hele føltes så urealistisk, som om det i virkeligheden bare var en drøm. Vi fløj til Frankfurt og derefter til Chicago, og derfra skulle vi selv finde ud af at komme videre. Det er stadig et mirakel, at jeg rent faktisk nåede frem.
Sådan her så min gate ud - 31 grader!
Jeg blev hentet i lufthavnen af hele familien, og de havde alle sammen taget sjove hatte og solbriller på. Jeg fik den varmeste velkomst man kunne tænke sig, og efter at have hentet min baggage drog vi mod bilen, hvor der ventede sushi til mig.
Inden vi kørte hjem, tog vi i kirke, fordi Emily og Jessica skulle fortælle historier fra deres missionary trips. Det var helt vildt at opleve, for deres kirke er så meget anderledes fra den danske. Alle var engageret, og de voksne jokede med hinanden og de unge. Det var meget lidt formelt. Efter at have fortalt sin historie, præsenterede hun mig for alle, og da det hele var ovre, kom en dansk kvinde op til mig og fortalte, at hun har levet i Minnesota i skesten år. Trods jeg kun havde været i USA i få timer, var det virkelig underligt at tale og høre nogen tale dansk.
Jeg mødte en masse mennesker - blandt andet lederen af turene, og de virkede alle rigtig søde.
Omkring en ni-ti-tiden tog vi hjem. Over alt i huset var der små skilte, hvor der stod "Welcome home, Amanda". Jeg har fået mit eget værelse, og de har dekoreret det og hængt billeder af min familie og venner op.
Lige nu sidder jeg i familiens "farm" i Wisconsin. Her er helt ekstremt flot og hyggeligt. Der kommer et indlæg inden længe med billeder af mit værelse og huset.
